Vinterblues: hvad lys og varme kan og ikke kan gøre for dig

Vinterblues er den træge, flade følelse, som mange får, så snart dagene bliver kortere, og du både tager af sted og kommer hjem i mørke. Du er ikke syg, du fungerer stadig helt normalt, men du er heller ikke helt dig selv.

Så snart det bliver gråt udenfor, dukker rådene og apparaterne op. Lamper, tæpper, paneler, piller, skemaer. Denne artikel samler, hvad vinterblues er, hvad der typisk bliver anbefalet, og hvad lys og varme i hjemmet kan og især ikke kan gøre for dig. Ærligt, også der hvor det falder uheldigt ud for de produkter, vi selv sælger.

Hvad er vinterblues egentlig?

Vinterblues er ikke en officiel diagnose. Det er et ord, folk selv bruger om en periode i efteråret og vinteren, hvor de føler sig mere sløje, langsommere og mere triste end resten af året. Du har sværere ved at komme i gang, du har mindre lyst til ting, du normalt synes er sjove, og midt på eftermiddagen er energien allerede brugt op.

Det, folk selv ofte nævner:

• Mere behov for søvn, og alligevel ikke at vågne udhvilet
• Mindre lyst til at aftale noget eller gå ud ad døren
• Mere lyst til brød, pasta og søde sager
• En kortere lunte end normalt
• Følelsen af, at alt kræver lidt mere

Det er noget andet end en vinterdepression. For den har læger klare kriterier, og dem fastslår du ikke selv på baggrund af en blog. Forskellen ligger især i alvoren, varigheden og om det går ud over din hverdag. Længere nede står der, hvor den grænse cirka går, og hvornår du hellere skal få hjælp.

Vinterblues eller bare en travl periode?

Ikke hvert dyk i november er vinterblues. Efteråret er for mange også simpelthen den travleste del af året: deadlines før jul, skole, fødselsdage, renoveringer, der skal blive færdige. Er du træt, fordi du har taget for meget på dig, er det et andet problem med en anden løsning. Så hjælper du ikke dig selv med en lampe, men ved at skrabe i kalenderen.

En god tommelfingerregel: vinterblues kommer med årstiden og går med årstiden. Føles tristheden uafhængig af kalenderen, eller begyndte den allerede i august, er det sandsynligvis noget andet.

Hvorfor de mørke dage påvirker dig så meget

Omkring årets korteste dag er der i vores del af Europa under otte timers dagslys, mod omkring sytten timer i juni. For mange betyder det: i mørke på arbejde, i mørke hjem, og de eneste timer med dagslys tilbragt bag et vindue. Det er en stor forskel fra sommeren, og den kan mærkes.

To ting spiller ind. Den første er den mængde lys, dine øjne faktisk får. Udenfor, selv på en grå, overskyet vinterdag, er der mange gange lysere end i et godt oplyst rum indenfor. Dine øjne mærker den forskel, selvom det for din følelse ser ud som "lyst nok" begge steder.

Den anden er rytme. Din krop bruger lys som det vigtigste tidssignal for din døgnrytme. Bliver signalet mere uklart, bliver din rytme det ofte også: senere i seng, sværere at stå op og en slags halvvågen følelse i løbet af dagen. Oven i det kommer, at vi bevæger os mindre og ser færre mennesker om vinteren, og ingen af delene hjælper.

Vigtigt at slå fast: det er en forklaring, ikke en diagnose. Den forklarer, hvorfor mange føler sig anderledes om vinteren. Den siger intet om din situation, og den gør ikke noget apparat til en løsning.

Forebyg vinterblues: det kan du allerede gøre i efteråret

Kender du dig selv og ved, at november er din tungeste måned, er september tidspunktet til at få noget på plads. Ikke fordi du kan slå vinterblues fra, men fordi det er lettere at holde fast i en rytme end at finde den igen, når du allerede står midt i det.

Det, folk typisk gør:

• Sætter morgengåturen i kalenderen, før det bliver mørkt, så vanen allerede er der, når det bliver sværere
• Flytter træningen indenfor om vinteren i stedet for at stoppe
• Laver faste aftaler med andre, hver uge, så de ikke hver gang skal beslutte, om de har lyst
• Planlægger bevidst feriedage i januar og februar i stedet for at bruge dem i december
• Undgår at lægge opgaver, der tærer på energien, i de mørkeste uger

Det lyder kedeligt, og det er det også. Men de ting, der giver mest, når det bliver mørkt, er sjældent dem med et stik.

Hvad du kan gøre mod vinterblues: de råd, der bliver ved med at komme igen

Der findes ingen liste, der virker for alle, men i næsten alle almindelige råd om de mørke dage går de samme fem ting igen. De er ikke spændende, og det er netop derfor, de så tit bliver sprunget over.

1. Søg dagslys, helst om morgenen

Det står øverst hos stort set alle, der siger noget fornuftigt om emnet. Ud, også når det er overskyet, også selvom det kun er tyve minutter. Udenfor på en grå dag får dine øjne mere lys end en hel dag inde ved vinduet. Kombiner det med noget, du alligevel gør: hunden, indkøbsturen, det sidste stoppested til fods i stedet for med bussen.

2. Bevægelse

Bevægelse bliver nævnt i næsten alle råd, og det gode er, at det falder sammen med punkt et. At gå, cykle eller løbe udenfor giver begge dele på én gang. Kan du ikke komme ud, er bevægelse indenfor stadig bedre end ingen bevægelse.

3. En fast rytme

Stå op på cirka samme tid, også i weekenden. Spis på cirka samme tid. Det lyder strengt, men det giver din dag et skelet, netop når lyset udenfor ikke længere leverer det skelet. Især omkring overgangen til vintertid mærker mange, hvor hurtigt sådan en rytme kan forskyde sig.

4. Se andre mennesker

Om vinteren er trangen til at aflyse større og tærsklen for at planlægge noget højere. Det forstærker sig selv. En fast, tilbagevendende aftale virker derfor bedre end løse planer, som du skal tage stilling til hver gang.

5. Søvn, mad og alkohol

At sove mere, end du har brug for, gør dig sjældent mere frisk. Mange hurtige kulhydrater og alkohol giver et kort opsving og derefter et dybere dyk. Intet af det er en løsning i sig selv, men det gør en forskel for, om du modarbejder dig selv eller ej.

Hvad hjælper, og hvad gør ikke: et ærligt overblik

Tabellen herunder opsummerer, hvad der går igen i almindelige råd om de mørke måneder, og hvad der netop ikke står i dem. Se den som en retning, ikke som en opskrift.

Lampe mod vinterblues: hvad en dagslyslampe er

Søger du på "lampe mod vinterblues", ender du næsten altid ved en dagslyslampe. Det er en lampe, der giver skært hvidt lys, typisk omkring 10.000 lux ved den angivne afstand, beregnet til at stå tæt på dit ansigt, mens du for eksempel spiser morgenmad eller læser. Det handler om den mængde lys, dine øjne opfanger, ikke om varme og ikke om din hud.

Dagslyslamper nævnes ofte i råd om de mørke måneder. Hvad der er fornuftigt i din situation, hvor længe, på hvilket tidspunkt af dagen og om det overhovedet er relevant, er et spørgsmål til din læge og ikke til en webshop. Især hvis dine gener er kraftige eller vedvarende, er det ikke den bedste vej selv at købe noget og vente og se.

Luxyor sælger ikke dagslyslamper. Vi sælger infrarøde saunatæpper, infrarøde lamper og rødlyspaneler. Det er andre produkter til andre formål, og det er vigtigt, at du kender forskellen, før du bestiller noget.

Et rødlyspanel er ikke en dagslyslampe

Det er den misforståelse, vi oftest møder på denne tid af året, og det er den vigtigste sætning i hele artiklen: et rødlyspanel er ikke en dagslyslampe og erstatter ikke en dagslyslampe.

En dagslyslampe giver skært hvidt lys, cirka 10.000 lux, rettet mod dine øjne. Et rødlyspanel giver rødt og nær infrarødt lys med bølgelængder omkring 660 og 850 nanometer, rettet mod din hud. Det er to forskellige slags lys med forskellige anvendelser og forskellige brugsanvisninger. Ved rødlyspaneler anbefales det endda ikke at kigge ind i LED lysene og om nødvendigt at bruge rødlysbriller, hvilket er det stik modsatte af, hvordan en dagslyslampe er tænkt.

Køb derfor ikke et rødlyspanel, fordi du har vinterblues og tror, at det er en billigere eller pænere dagslyslampe. Det er det ikke. Vil du vide, hvad rødt lys bruges til, og hvad det ikke bruges til, så læs vores guide om rødlysterapi eller guiden om at vælge en rødlyslampe eller et panel.

Infrarød varme om vinteren: komfort, hverken mere eller mindre

Så det spørgsmål, du sandsynligvis er kommet for: hvad gør et infrarødt saunatæppe eller en infrarød lampe i de mørke måneder? Det ærlige svar er: det gør dig varm, og det synes mange er rart om vinteren. Mere end det kan og vil vi ikke gøre det til.

Et saunatæppe behandler ikke vinterblues. Det forebygger det heller ikke. Det letter ikke tristhed, og det erstatter ikke dagslys, bevægelse eller en samtale med nogen. Det, det gør, er at give varme og være en anledning til at lave ingenting i en halv time. For nogle er det i januar præcis nok til at have et fast, rart punkt på dagen. For andre er det bare et dejligt tæppe og ikke andet. Begge svar er gode.

Hvor varme er praktisk om vinteren: hvis du hurtigt fryser, hvis du kommer hjem efter en mørk dag og ikke straks vil i gang med noget nyt, eller hvis du mærker, at dine aftener ellers helt bliver opslugt af skærme. Det er komfort og struktur, ikke behandling.

Varme kan være et rart øjeblik på din dag. Vinterblues løser du ikke med den, og det behøver heller ikke være meningen.

Vil du vide, hvordan infrarød varme virker teknisk, og hvad forskellene er mellem et tæppe, en kabine og en lampe, kan du læse det grundigt i vores guide om en infrarød sauna derhjemme. Der står også, hvad du realistisk kan forvente af hver af de former.

En vinteraften, du kan holde til

Vil du alligevel gøre noget ud af det, så gør det småt og til at gentage. Det følgende er hverken en behandlingsplan eller en mirakelkur, men en opdeling af en vinteraften på en hverdag, som folk i praksis holder fast i.

1. Få dit dagslys om dagenTyve minutter udenfor midt på dagen tæller mere end noget, du gør inde om aftenen.
2. Slå en streg under arbejdsdagenLuk computeren, læg telefonen væk fra sofaen. Uden en tydelig afslutning glider aftenen bare videre.
3. Bevæg dig lidt, hvor lidt det end erEn tur rundt om blokken, ti minutters udstrækning eller trappen op et par gange. Det handler om afbrydelsen, ikke om præstationen.
4. Tag et varmt pusterumEt bad, et tæppe i sofaen eller en session med et saunatæppe. Uden skærm, med en bog eller musik.
5. Hold fast i din sengetidOgså i weekenden nogenlunde den samme. Det er den del, de fleste springer over, og den, der gør den største forskel.

Falder du ud af rytmen en gang, er det ikke en fiasko. Tag den op igen næste dag. Perfektion er ikke et realistisk mål i januar.

Det skal du være opmærksom på

Der er en del misforståelser og faldgruber omkring emnet. De vigtigste samlet:

• At forveksle rødt lys med dagslys. Et rødlyspanel er ikke en dagslyslampe og giver ikke det skære hvide lys, som dagslyslamper er kendt for. Køber du det til det, køber du det forkerte produkt.
• At tro, at et apparat gør arbejdet. At gå udenfor, bevæge sig og se andre står øverst i næsten alle råd. Et apparat i hjemmet ændrer ikke på det.
• At afvise gener som "bare vinteren". Hvis din hverdag lider under det, er kalenderen ikke en forklaring, der er god nok.
• At stille diagnoser selv på nettet. Vinterblues, vinterdepression og andre former for tristhed ligner hinanden og glider over i hinanden. Den skelnen laver du ikke selv.
• At bruge varme til at undgå ting. Bliver saunatæppet grunden til slet ikke at komme ud ad døren mere, arbejder det imod dig i stedet for med dig.
• At se det at sove længe som en løsning. Mere søvn, end du har brug for, gør dig sjældent mere frisk og forskyder din rytme yderligere.
• At tro på store løfter fra sælgere. Sælger nogen dig en lampe, et tæppe eller et panel med løftet om, at det løser din tristhed, passer det ikke. Vi giver ikke det løfte, og det burde andre heller ikke gøre.
• At ville ændre alt på én gang. Fem nye vaner i første uge af januar er der næsten ingen, der holder fast i. Én kan godt.

Hvornår du skal gå til lægen

Denne artikel handler om vinterblues: en periode, hvor du føler dig mere sløj, men hvor dit liv kører videre. Der er en grænse, og det er vigtigt, at du kender den.

Bestil tid hos din læge, hvis en eller flere af disse ting passer på dig:

• De triste følelser varer længere end et par uger og går ikke væk af sig selv
• Din hverdag lider under det: arbejde, uddannelse, hjemmet eller omsorgen for andre
• Du glæder dig ikke længere over noget, heller ikke over ting, du normalt nyder
• Du sover generelt dårligt eller tværtimod alt for meget
• Dine spisevaner eller din vægt ændrer sig meget, uden at du vil det
• Du trækker dig fra mennesker, du normalt gerne ser
• Mønsteret vender tilbage hvert år i samme periode
• Du har tanker om at gøre dig selv noget. Vent i så fald ikke, og kontakt din læge eller lægevagten i dag

At gå til lægen med "jeg ved ikke, om det er slemt nok" er en fin grund til at gå. Den afvejning behøver du ikke tage alene, og det er netop det, en læge er der for.

Denne artikel er generel information og erstatter ikke lægelig rådgivning. Vi sælger saunatæpper og rødlysudstyr og er ikke sundhedspersonale. Er du i tvivl om dine gener, så gå til din læge.

Luxyor Comfort 150

• Bliv varm fra top til tå, uden at gå ud ad døren
• Et fast pusterum uden skærm i en mørk måned
• Ingen behandling og ingen dagslyslampe, men komfort
• 60 dages fortrydelsesret og 2 års garanti

Se Comfort 150

Til sidst

Vinterblues er for mange et genkendeligt og midlertidigt fænomen, og de ting, der typisk anbefales mest, er også de mindst spændende: søg dagslys, bevæg dig udenfor, hold en fast rytme, bliv ved med at se andre, og tag din søvn alvorligt. Det kræver intet apparat.

Varme i hjemmet kan desuden være et rart øjeblik i din aften. Hverken mere eller mindre. Et rødlyspanel er ikke en dagslyslampe, et saunatæppe er ikke en behandling, og den, der fortæller dig noget andet, sælger dig en historie. Vil du have et tæppe udelukkende for komfortens skyld, så se på de infrarøde saunatæpper, eller læs først vores guide om at vælge et infrarødt tæppe. Al baggrund og ofte stillede spørgsmål om infrarød finder du i vidensbanken.

Og bliver tristheden ved, går det ud over din hverdag, eller er du bare i tvivl? Bestil tid hos din læge. Det er det eneste råd i denne artikel, vi virkelig insisterer på.