Rødlysterapi: hvad siger videnskaben?
Se de videnskabeligt underbyggede anvendelser af rødt lys og nær infrarød terapi (fotobiomodulation), baseret på fagfællebedømt forskning. For hvert emne samler vi de vigtigste studier med et direkte link til kilden.
Rødlysterapi bliver hurtigt mere populær, men hvad ved man egentlig om det? På denne side samler Luxyor den tilgængelige forskning efter tema, fra hud og smerter til søvn, restitution og blodcirkulation. Så kan du selv træffe et informeret valg.
- Fagfællebedømt forskning
- 13 emner
- Gennemsigtige kildehenvisninger
- Rødt lys og nær infrarød
Rødlysterapi er et supplement og ikke en erstatning for lægehjælp. De nævnte studier undersøger mulige virkninger, og resultaterne varierer efter studie, dosis og person. Har du helbredsproblemer, så tal altid med en læge eller specialist.
Hvad forskningen viser
Udvalgte resultater fra klinisk forskning i rødt lys og nær infrarød terapi. Klik videre til det originale studie.
Resultaterne kan variere fra person til person.
Se alle emnerHvordan virker rødlysterapi?
Præcis hvordan rødt og nær infrarødt lys virker, er endnu ikke afklaret. Den gængse model handler om, at mitokondrierne optager lyset. Den model er en hypotese og bliver diskuteret inden for selve fagområdet. Studierne nedenfor er næsten alle laboratorieforskning på celler.
Vær opmærksom, når du læser: langt de fleste studier nedenfor er lavet med laserudstyr på en klinik, ikke med et LED panel derhjemme. Ved hver kilde står der derfor, hvilken slags lys og hvilket design det drejer sig om. Den samlede vurdering af forskningen finder du i vores artikel hvad siger forskningen egentlig.
Se forskningen (3)
-
Laboratorieforskning forbinder rødt og nær infrarødt lys med mere ATP i mitokondrierne.Se kilden
-
En oversigtsartikel om sport beskriver, at lys kan sætte gang i processer i mitokondrierne og i cellernes restitution.Se kilden
-
Oversigtsforskning forbinder lys med ændringer i immun og betændelsesprocesser i cellerne.Se kilden
Rødlysterapi ved muskel og ledsmerter
Når det gælder smerter, er forskningen omfattende, men modstridende. Der findes metaanalyser med et positivt resultat og metaanalyser, der ikke fandt nogen forskel i forhold til en snydebehandling. Den britiske NICE retningslinje og den hollandske retningslinje for fysioterapi fraråder laserterapi ved henholdsvis slidgigt og nakkesmerter på grund af utilstrækkelig dokumentation. Vi påstår derfor intet om behandling af gener her.
Vær opmærksom, når du læser: langt de fleste studier nedenfor er lavet med laserudstyr på en klinik, ikke med et LED panel derhjemme. Ved hver kilde står der derfor, hvilken slags lys og hvilket design det drejer sig om. Den samlede vurdering af forskningen finder du i vores artikel hvad siger forskningen egentlig.
Se studierne (9)
-
I små studier forbindes lys med mindre muskelømhed og hurtigere genvinding af styrke efter anstrengelse.Se kilden
-
Ved laserbehandling på en klinik så et lille studie mindre smerte og stærkere gribekraft ved tennisalbue.Se kilden
-
En metaanalyse fra 2009 forbinder laserbehandling på en klinik med mindre nakkesmerter.Se kilden
-
En netværksmetaanalyse fandt med lav sikkerhed mindre knæsmerte efter laserbehandling. Funktionen blev ikke bedre.Se kilden
-
En oversigtsartikel nævner ca. 32 procent mindre smerte ved laserbehandling, men samlede ikke tallene.Se kilden
-
Et review af 17 studier forbinder lysterapi på klinik med mindre smerte ved fibromyalgi.Se kilden
-
Hos 160 kvinder med fibromyalgi hjalp lys især i kombination med træningsterapi, målt på smærtetærsklen.Se kilden
-
Et lille studie sammenlignede to former for laser ved triggerpunkter i nakken. Der var ingen placebogruppe.Se kilden
-
Hos 72 personer gav et apparat med lys og magnetfelt på en klinik kortvarigt mindre nakke og skuldersmerter.Se kilden
Rødlysterapi til bedre hud og anti age
Inden for hud er rødt lys en af de bedst undersøgte anvendelser. De fundne virkninger er dog små, studierne korte, og en del er betalt af producenter af apparater. I det hidtil bedst blindede studie forsvandt virkningen på den kliniske rynkeskala.
Vær opmærksom, når du læser: langt de fleste studier nedenfor er lavet med laserudstyr på en klinik, ikke med et LED panel derhjemme. Ved hver kilde står der derfor, hvilken slags lys og hvilket design det drejer sig om. Den samlede vurdering af forskningen finder du i vores artikel hvad siger forskningen egentlig.
Se studierne (8)
-
Et kongresabstract rapporterer øget kollagendannelse i hudvæv efter rødt og infrarødt lys.Se kilden
-
I et studie med 137 kvinder faldt rynkevolumen omkring øjnene med ca. 30 procent, uden kontrolgruppe.Se kilden
-
Et lille studie uden kontrolgruppe så en glattere hud efter tre måneders hjemmebrug af en LED maske.Se kilden
-
Et studie betalt af producenten med bredbåndslamper så en glattere hud og mere kollagen på ultralyd.Se kilden
-
En oversigtsartikel forbinder lysterapi med mindre betændelse og hurtigere sårheling.Se kilden
-
Forskning forbinder rødt og blåt LED lys med en let forbedring af pletter ved psoriasis.Se kilden
-
Et review af LED lys i hudpleje fandt den største målte virkning ved akne. For andre hudproblemer var resultaterne mere forskellige.Se kilden
-
I et split face studie med 76 personer så man færre rynker efter LED lys på 633 og 830 nm.Se kilden
Rødlysterapi til søvnkvalitet og restitution
Der er ikke meget solid dokumentation for rødt lys og søvn. Studierne er små, måler ofte kun, hvad folk selv oplever, og hvor der blev målt objektivt, var der som regel ingen forskel i forhold til et snydeapparat. Forskning i dagslyslamper med skarpt hvidt lys er noget andet og er bevidst ikke med her.
Vær opmærksom, når du læser: langt de fleste studier nedenfor er lavet med laserudstyr på en klinik, ikke med et LED panel derhjemme. Ved hver kilde står der derfor, hvilken slags lys og hvilket design det drejer sig om. Den samlede vurdering af forskningen finder du i vores artikel hvad siger forskningen egentlig.
Se studierne (5)
-
Oversigt over 17 små studier på mennesker med lys på hovedet, rettet mod søvn og opmærksomhed. Forfatterne kalder dokumentationen foreløbig.Se kilden
-
I et lille studie følte deltagerne selv, at de sov bedre. Målingerne viste ingen forskel.Se kilden
-
Kun ved den højeste dosis og kun om vinteren rapporterede deltagerne bedre humør.Se kilden
-
En diskuterende artikel foreslår, at lys støtter udskillelsen af affaldsstoffer i hjernen. Primært dyreforskning.Se kilden
-
I et lille studie med sygeplejersker faldt søvnproblemer og spænding efter LED lys på 660 og 850 nm.Se kilden
Rødlysterapi til sportspræstationer og hurtigere restitution
Sport er et meget undersøgt område med små virkninger og svag dokumentation. Den største opsummering, med 39 studier og 861 deltagere, taler selv om dokumentation af meget lav til moderat kvalitet. Der er også tydelige nulresultater, og en metaanalyse fra 2024 fandt netop ingen virkning hos motionsaktive personer.
Vær opmærksom, når du læser: langt de fleste studier nedenfor er lavet med laserudstyr på en klinik, ikke med et LED panel derhjemme. Ved hver kilde står der derfor, hvilken slags lys og hvilket design det drejer sig om. Den samlede vurdering af forskningen finder du i vores artikel hvad siger forskningen egentlig.
Se studierne (8)
-
I studier hang lys før træning sammen med en lidt bedre genvinding af styrke, men ikke hos aktive personer.Se kilden
-
Ved 630 nm var der lidt mere springkraft, ved 940 nm en lavere markør for muskelskade. Virkningerne var forskellige for hver bølgelængde.Se kilden
-
Forskning forbinder lys med lidt mindre muskelømhed efter 72 timer. Anden forskning finder ingen virkning.Se kilden
-
I studier med lav evidenssikkerhed hang lys på forhånd sammen med mindre muskelømhed efter anstrengelse. Elektrostimulation og trykmassage viste ikke den virkning.Se kilden
-
Hos boldspillere steg antallet af gentagelser efter laserlys. På maksimal styrke var der ingen virkning.Se kilden
-
Oversigt over 12 systematiske reviews med 108 studier på sportsfolk. Forfatterne kalder evidenskvaliteten i de underliggende studier lav.Se kilden
-
En oversigt fra 2016 forbinder lys med lavere betændelsesværdier i muskelvæv.Se kilden
-
I forskning med raske personer, både trænede og utrænede, svinger resultaterne meget, og forfatterne kalder dokumentationen svag.Se kilden
Rødlysterapi ved betændelse
Det meste af forskningen i betændelsesprocesser er laboratorieforskning på celler og dyr. Den viser, hvad der kan ske, ikke hvad der sker hos dig. De kliniske resultater er svingende, og dokumentationen er af lav kvalitet.
Vær opmærksom, når du læser: langt de fleste studier nedenfor er lavet med laserudstyr på en klinik, ikke med et LED panel derhjemme. Ved hver kilde står der derfor, hvilken slags lys og hvilket design det drejer sig om. Den samlede vurdering af forskningen finder du i vores artikel hvad siger forskningen egentlig.
Se studierne (7)
-
Laboratorieforskning beskriver, hvordan rødt og infrarødt lys kan påvirke betændelsesprocesser i celler.Se kilden
-
En oversigtsartikel diskuterer lys ved heling af væv. Forfatterne kalder studierne for svingende endnu.Se kilden
-
Ved slidgigt i knæet gav laserlys på 904 til 905 nm mindre smerte. På funktion og stivhed var der ingen virkning.Se kilden
-
En oversigt over sportsstudier nævner lavere markører for betændelse og skade. Det er ikke en metaanalyse.Se kilden
-
Dette review fandt den største målte virkning af LED ved akne. Ved sårheling og eksem var studierne for forskellige til at blive samlet.Se kilden
-
Ved fibromyalgi rapporterede studier mindre smerte og bedre funktion. Designet af studierne varierer meget.Se kilden
-
En oversigtsartikel beskriver, hvordan lys kan påvirke immunceller, primært i laboratorieforskning.Se kilden
Rødlysterapi ved hårtab og hårvækst
Ved hårtab findes der relativt mange dobbeltblindede studier med hjemmeapparater, men næsten alle med laserkamme og hjelme, ikke med paneler. Studierne er små, varer sjældent længere end 26 uger og er ofte betalt af producenten. I Cochrane reviewet om hårtab hos kvinder oplevede deltagerne selv ingen forskel i forhold til et snydeapparat, mens forskerne dog talte flere hår. Luxyor sælger ikke udstyr til hårvækst.
Vær opmærksom, når du læser: langt de fleste studier nedenfor er lavet med laserudstyr på en klinik, ikke med et LED panel derhjemme. Ved hver kilde står der derfor, hvilken slags lys og hvilket design det drejer sig om. Den samlede vurdering af forskningen finder du i vores artikel hvad siger forskningen egentlig.
Se studierne (6)
-
I et lille studie med en laserhjelm steg hårtætheden i forhold til et snydeapparat. Gruppen var lille, og der var ingen langtidsopfølgning.Se kilden
-
Et review af hjemmeapparater til hårvækst fandt kun 7 dobbeltblindede studier. I dem steg hårtætheden i forhold til et snydeapparat.Se kilden
-
En metaanalyse af laserapparater ved hårtab viste højere hårtæthed end et snydeapparat.Se kilden
-
En oversigtsartikel gennemgår 15 studier, hvor laserlys så ud til at stimulere hårvæksten.Se kilden
-
Bedre blodgennemstrømning via kvelstofilte er en forklaring, som forskere foreslår, ikke noget, der er målt.Se kilden
-
Dette review fandt kun 7 randomiserede studier om lys ved hårtab. Alle artiklerne rapporterede en positiv virkning.Se kilden
Rødlysterapi ved akne og uren hud
Ved akne er der mest dokumentation for blåt lys, ikke for rødt. Cochrane reviewet om lysterapi ved akne, med 71 studier og 4.211 deltagere, konkluderer, at der mangler dokumentation af høj kvalitet.
Vær opmærksom, når du læser: langt de fleste studier nedenfor er lavet med laserudstyr på en klinik, ikke med et LED panel derhjemme. Ved hver kilde står der derfor, hvilken slags lys og hvilket design det drejer sig om. Den samlede vurdering af forskningen finder du i vores artikel hvad siger forskningen egentlig.
Se studierne (4)
-
I et lille studie med et blåt og rødt LED apparat til hjemmebrug faldt antallet af aknepletter efter 12 uger.Se kilden
-
Et review af LED i hudpleje nævner få bivirkninger. For akne er dokumentationen moderat stærk.Se kilden
-
Oversigtsartikler beskriver, at rødt lys når dybere ind i huden end blåt lys. Det stammer fra modeller.Se kilden
-
Blåt lys virker på bakterier via porfyriner. For rødt lys beskriver reviewet en betændelsesdæmpende virkning.Se kilden
Rødlysterapi til afslapning og energi
Under denne overskrift finder du meget forskellige studier, fra laboratorieforskning til små studier med patienter. En del er dyreforskning. Der er ingen dokumentation for, at et rødlyspanel giver dig mere energi.
Vær opmærksom, når du læser: langt de fleste studier nedenfor er lavet med laserudstyr på en klinik, ikke med et LED panel derhjemme. Ved hver kilde står der derfor, hvilken slags lys og hvilket design det drejer sig om. Den samlede vurdering af forskningen finder du i vores artikel hvad siger forskningen egentlig.
Se studierne (5)
-
Laboratorieforskning viser, at rødt og nær infrarødt lys optages af mitokondrierne.Se kilden
-
Hos 60 patienter på intensivafdelingen steg muskelstyrken og mobiliteten i et studie med LED lys.Se kilden
-
Et oversigtsstudie fandt mindre træthed ved fibromyalgi. Evidenssikkerheden er moderat, ikke høj.Se kilden
-
Forskning på mennesker viser, at lys på hovedet kan påvirke blodgennemstrømningen i hjernen.Se kilden
-
I et studie med stressede mus faldt kortisol efter lys på 810 nm. Ikke undersøgt hos mennesker.Se kilden
Rødlysterapi ved smerter i lænden
Ved smerter i lænden er dokumentationen delt. Der er metaanalyser, der finder mindre smerte på kort sigt, men et stort blindet studie med 148 patienter fandt ingen klinisk relevant forskel i forhold til placebo, og Cochrane reviewet konkluderer, at der ikke er data nok.
Vær opmærksom, når du læser: langt de fleste studier nedenfor er lavet med laserudstyr på en klinik, ikke med et LED panel derhjemme. Ved hver kilde står der derfor, hvilken slags lys og hvilket design det drejer sig om. Den samlede vurdering af forskningen finder du i vores artikel hvad siger forskningen egentlig.
Se studierne (7)
-
Et lille studie med 34 personer og laser på 808 nm så mindre rygsmerter efter 3 måneder. Snydebehandlingen hjalp også. Begge grupper fik også et betændelsesdæmpende middel.Se kilden
-
En metaanalyse af laserstudier så mindre rygsmerter på kort sigt, især ved en højere dosis pr. punkt.Se kilden
-
En metaanalyse af 7 laserstudier så mindre smerte, men ingen forskel i funktionsbegrænsning eller bevægelighed.Se kilden
-
Oversigt over 11 studier om smerte og betændelse generelt. I 9 studier faldt de kroniske smerter, mens der er målt meget lidt på betændelse.Se kilden
-
Et oversigtsstudie af laserstudier så mindre rygsmerter. Virkningen på bevægeligheden er ikke klart påvist.Se kilden
-
Et studie med 100 kvinder så mindre rygsmerter efter laser, men også efter ultralyd. Der var ingen snydebehandling.Se kilden
-
Et ældre studie så et bedre resultat ved rygsmerter, når laserlys blev kombineret med øvelser.Se kilden
Rødlysterapi til blodgennemstrømning og cirkulation
Når det gælder blodgennemstrømning, handler forskningen primært om den formodede virkningsmekanisme via kvelstofilte. En del af studierne er dyreforskning. I det eneste studie på mennesker nedenfor reagerede omkring halvdelen af deltagerne ikke.
Vær opmærksom, når du læser: langt de fleste studier nedenfor er lavet med laserudstyr på en klinik, ikke med et LED panel derhjemme. Ved hver kilde står der derfor, hvilken slags lys og hvilket design det drejer sig om. Den samlede vurdering af forskningen finder du i vores artikel hvad siger forskningen egentlig.
Se studierne (4)
-
Lille studie med 20 personer: kun hos en del steg blodgennemstrømningen i huden efter nær infrarødt lys.Se kilden
-
En oversigtsartikel beskriver, hvordan lys kan påvirke kvelstofilte. Det er teori, ikke dokumentation.Se kilden
-
Hos mus gav rødt lys på 670 nm bredere blodkar. Det er ikke påvist hos mennesker.Se kilden
-
Oversigtsartikel om lysets mulige virkning på hjerte og blodkar. Primært teori, ikke dokumentation.Se kilden
Sikker brug og praktiske tips
Rødlysterapi er som regel sikkert og nemt at tåle, men du får mest ud af det med den rigtige rutine. Et par praktiske retningslinjer:
- Afstand: hold som regel 15 til 30 cm ved paneler, og følg altid brugsanvisningen til din model.
- Varighed: 10 til 20 minutter pr. zone er almindeligt. Længere er ikke automatisk bedre.
- Hyppighed: nogle gange om ugen i flere uger. Regelmæssighed er vigtigere end en enkelt lang session.
- Øjne: brug den medfølgende eller anbefalede øjenbeskyttelse, især ved nær infrarødt lys.
- Hud: brug det på ren, bar hud uden solcreme eller dækkende cremer.
- Rådgivning: er du gravid, tager du lysfølsom medicin, eller har du en sygdom? Så tal først med en læge.
Vores rødlyspaneler
Hver batch testes eksternt
Hver produktionsbatch af vores paneler og lamper får vi testet eksternt for sikkerhed, ydeevne og holdbarhed. Fra elektrisk sikkerhed til kontakttemperatur og kontinuerlig brug deler vi resultaterne åbent og ærligt.
Se selv, hvad vi tester, og hvad der kommer ud af det.
Ofte stillede spørgsmål om rødlysterapi
De vigtigste spørgsmål kort besvaret.
Hvad er rødlysterapi helt præcist?
Rødlysterapi (også kaldet fotobiomodulation eller LLLT) betyder, at hud eller væv målrettet udsættes for rødt og/eller nær infrarødt lys med bestemte bølgelængder. Lyset optages af cellerne og kan på den måde støtte naturlige processer, såsom energiproduktionen i cellen.
Hvad er forskellen på rødt lys og nær infrarød?
Rødt lys (ca. 630 til 660 nm) er synligt og virker primært i huden, tænk på kollagen og bedre hud. Nær infrarød (ca. 810 til 940 nm) er usynligt og trænger dybere ind, helt ind i muskler og led. Mange Luxyor paneler kombinerer begge dele.
Hvor lang tid varer en session, og på hvilken afstand?
Sessioner varer som regel 10 til 20 minutter pr. zone. Ved paneler holder man ofte en afstand på ca. 15 til 30 cm. Følg altid brugsanvisningen til dit apparat, for den ideelle brug er forskellig fra model til model og fra bølgelængde til bølgelængde.
Hvor ofte skal jeg bruge det for at se resultater?
I mange studier bruges lyset nogle gange om ugen i flere uger. Regelmæssighed er vigtigere end en enkelt lang session. Resultaterne opbygges gradvist og er forskellige fra person til person og efter formål.
Er rødlysterapi sikkert?
Rødt lys og nær infrarød terapi beskrives i forskningen som regel som sikkert og veltolereret, uden UV stråling. Brug dog den medfølgende eller anbefalede øjenbeskyttelse, og brug apparaterne efter anvisningerne. Er du i tvivl på grund af medicin eller en sygdom (for eksempel lysfølsomhed), så tal med en læge.
Erstatter rødlysterapi en medicinsk behandling?
Nej. Informationen på denne side skal informere om tilgængelig forskning og er ikke medicinsk rådgivning. Rødlysterapi er et supplement og ikke en erstatning for diagnose eller behandling hos en læge. Kontakt altid en fagperson, hvis du har gener.
Sådan læser du disse kilder
Hver udtalelse på denne side har et link til den originale publikation, så du selv kan læse det hele. Vi har selv gennemgået hver kilde på siden og tilpasset teksterne, hvor de var stærkere end studiet bag dem. Kilder, der viste sig ikke at handle om det emne, de blev citeret for, er fjernet.
Tre ting er værd at huske. For det første er langt den meste forskning lavet med laserudstyr på en klinik, ikke med et LED panel derhjemme. For det andet er en stor del laboratorieforskning på celler eller dyr. For det tredje er evidenskvaliteten på dette fagområde generelt lav: en samlet oversigt fra 2025 over 204 randomiserede studier fandt ikke høj evidenssikkerhed for et eneste resultat.
Den fulde vurdering for hver anvendelse, med alle kilder, finder du i artiklen rødlysterapi: hvad siger forskningen egentlig. For de to andre apparater findes der tilsvarende artikler, om den infrarøde lampe og om den infrarøde sauna og det infrarøde saunatæppe.
Denne vidensbank informerer om tilgængelig forskning og er ikke medicinsk rådgivning. Rødlysterapi behandler ikke sygdomme og erstatter ikke hjælp fra en læge. Har du gener, er du gravid, eller tager du medicin? Så tal først med din læge.



