Hvordan virker infrarød varme egentlig?

Alt, der er varmere end det absolutte nulpunkt, afgiver stråling. Din krop gør det, en radiator gør det, og solen gør det. Strålingen er elektromagnetisk ligesom synligt lys og radiobølger, og den eneste reelle forskel på de typer er bølgelængden. Synligt lys går fra ca. 380 til 780 nanometer, fra violet i den ene ende til dybrød i den anden. Alt, der er en anelse længere end rødt, kalder vi infrarød, hvilket bogstaveligt betyder under rød.

Infrarød er altså ikke en særlig slags energi og slet ikke en mystisk kraft. Det er det samme fænomen som lys, bare med bølger, der er for lange til, at dine øjne kan opfange dem. Din hud kan til gengæld. Der bliver energien omdannet til varme, og det er præcis det, du mærker, når du står ved en brændeovn eller går i solen på en kold dag.

Bølgelængden afgør, hvordan stof reagerer på strålingen. Vand optager lange bølgelængder særlig godt, og din hud består for en stor del af vand. Derfor bliver fjern infrarød næsten helt opfanget i hudens yderste lag. Kortere bølger som nær infrarød optages mindre kraftigt af vand og når derfor lidt længere, før de afgiver deres energi.

Det er kernen i hele emnet. Enhver forskel mellem et saunatæppe, en infrarød lampe og et panel med rødt lys kan koges ned til to spørgsmål: hvilke bølgelængder afgiver apparatet, og hvad gør dit væv med dem. Resten er indpakning.

Infrarød deles internationalt op i tre bånd. Inddelingen kommer fra standarderne for lys og stråling og betegnes med bogstaverne A, B og C. I produkttekster støder du oftere på de engelske forkortelser: NIR for near infrared og FIR for far infrared. De betyder det samme som nær infrarød og fjern infrarød.

Den bølgelængde, en varm overflade afgiver, afhænger af, hvor varm overfladen er. Jo varmere, jo kortere bølge. En glødetråd på godt to tusind grader topper omkring 1200 nanometer og ligger altså i nær infrarød. Det er grunden til, at en varmelampe synligt gløder orangerød: den ligger så tæt på det synlige område, at der er lys tilbage.

Varmefladen i et saunatæppe bliver kun et begrænset antal grader varmere end det trin, du indstiller. Ved sådan en temperatur ligger toppen et sted omkring 8000 til 9000 nanometer, midt i fjern infrarød. Det er hverken et designvalg eller en mærkehemmelighed, men simpel fysik. Enhver varmekilde, der arbejder ved saunatemperatur, afgiver automatisk fjern infrarød.

Varme bevæger sig på tre måder, og det hjælper at holde dem adskilt.

• Ledning: varmen går over ved direkte kontakt, som en varmedunk mod ryggen eller tæppets inderste lag mod din arm.
• Strømning: luft eller vand i bevægelse tager varmen med, som en radiator, der varmer stueluften op, eller den varme luft i en traditionel sauna.
• Stråling: energien bevæger sig som bølger gennem rummet, uden at der behøver at være noget imellem. Sådan varmer solen dit ansigt, mens luften udenfor er kold.

En traditionel sauna bygger mest på strømning. Ovnen gør luften varm, og den varme luft rammer din hud og dine luftveje. Et infrarødt tæppe bygger mest på stråling, suppleret med ledning de steder, hvor materialet rører dig. Den ene forskel forklarer næsten alt, hvad folk oplever som anderledes.

Fordi den luft, du indånder, ikke behøver at være ekstremt varm ved infrarød, oplever mange det som mindre trykkende end en traditionel sauna. Din hud bliver varm, men dine luftveje får køligere luft. Det forklarer også, hvorfor en infrarød kabine på halvtreds grader for nogle føles lige så intens som en sauna på firs grader. Termometeret måler luften, ikke den stråling, der rammer din hud.

Ved et tæppe spiller der endnu en ting ind. Så snart du ligger i det, lukker du et lag luft inde mellem dig og materialet. Det lag bliver også varmt og kan ikke slippe ud. Et tæppe er altså ikke en ren strålekilde, men en kombination af stråling, ledning og et lille lukket varmt rum. Netop den kombination gør, at du forholdsvis hurtigt begynder at svede, selv om temperaturen er lavere end i en sauna.

En følge, som få forventer: den indstillede temperatur på to apparater siger ikke meget om, hvor varme de føles. En kabine med stor afstand mellem dig og panelerne giver ved samme trin mindre stråling på din hud end et tæppe, der ligger tæt ind til dig overalt. Stråling aftager næmlig hurtigt, jo større afstanden bliver. Hvordan det spiller ud i praksis, kan du læse under et infrarødt saunatæppe og en traditionel sauna sammenlignet.

Det er her, der overdrives mest. På nettet læser du jævnligt, at infrarød trænger fire til seks centimeter ind i kroppen. Det tal er blevet skrevet af i årevis uden en måling bag, og det holder ikke.

Det, der reelt sker, er følgende. Fjern infrarød optages næsten helt i de første tiendedele af en millimeter af din hud. Det er overhuden og begyndelsen af laget nedenunder. Nær infrarød når længere, men også her taler vi om få millimeter, før størstedelen af energien er optaget. Ingen bølgelængde i dette område rejser flere centimeter gennem væv uden at miste næsten al sin energi undervejs.

At strålingen ikke når dybt, betyder ikke, at det kun er din hud, der bliver varm. Så snart huden bliver varm, sker der to ting på én gang. Varmen ledes langsomt videre til vævet nedenunder, og blodkarrene i huden udvider sig, så der strømmer mere blod forbi. Blodet tager varme med og spreder den i kroppen. Efter et kvarter ligger din kernetemperatur derfor lidt højere, mens selve strålingen aldrig er nået længere end hudens øverste lag.

Med andre ord: det er din krop, der står for transporten, ikke strålingen. Det er en mindre spektakulær historie end varme, der går seks centimeter ind, men det er den historie, der passer. For din oplevelse gør det desuden næsten ingen forskel, for den varme, du mærker, er den samme.

Watt er det tal, der oftest står i reklamer, og som siger mindst uden sammenhæng. Watt er effekt: hvor meget energi et apparat omsætter pr. sekund. Om det er meget eller lidt, afhænger helt af, hvor stor en flade effekten fordeles over, og hvor godt varmen holdes inde. Tre hundrede watt i en lille pude er intenst. Tre hundrede watt fordelt over et tæppe på næsten to meter er det ikke.

Et tæppe, der taber sin varme til rummet, skal blive ved med at fyre op for at holde trinnet. Det koster effekt og giver desuden udsving: elementet tænder, bliver varmt, slukker, køles af, tænder igen. Det mærker du som bølger af varme i stedet for en jævn temperatur. Et tæppe med et tykkere isoleringslag skal fyre meget mindre op, er mere stabilt og føles derfor roligere, selv om der står et lavere tal på æsken.

Det samme gælder placeringen af varmebanerne. Er der stor afstand mellem banerne, får du striber, der er tydeligt varmere end resten. Kolde pletter er den klage, man oftest hører om billige modeller, og de har intet med antallet af watt at gøre. Den, der sammenligner på watt, sammenligner derfor ofte på det forkerte tal.

Til sidst selve temperaturen. Det trin, du indstiller, er det, sensoren måler, og på næsten alle modeller sidder sensoren ved varmefladen. Din hud bliver aldrig så varm som det tal. To tæpper på samme trin kan derfor føles mærkbart forskellige.

Rødt lys og infrarød nævnes tit i samme åndedrag, men er to forskellige ting. Rødt lys er synligt og ligger i slutningen af det, dine øjne kan opfatte, omkring 630 til 660 nanometer. Infrarød begynder lige efter og er usynligt. Et panel med rødt lys arbejder med LED'er, der er afstemt til nogle få smalle bølgelængder. Et saunatæppe arbejder med en varmeflade, der afgiver et bredt bånd af lange bølger.

Den praktiske forskel er stor. Ved rødt lys handler det om selve lyset, og apparatet forbliver forholdsvis køligt; du sidder foran det med bar hud og mærker kun lidt varme. Ved infrarød varme handler det netop om varmen, og der er intet at se. De er beregnet til forskellige øjeblikke og erstatter ikke hinanden.

Forvirringen opstår mest, fordi begge typer apparater sælges under betegnelsen infrarød. Teknisk set passer det halvt: de infrarøde LED'er i et panel ligger i IR A båndet, mens et tæppe arbejder i IR C båndet. De deler et ord, men ikke meget mere.

Vil du vide, hvor de nanometer præcis kommer fra, går artiklen om bølgelængder ved rødt lys og infrarød mere i dybden. Et overblik over, hvad rødlysterapi går ud på, finder du i vidensbanken om rødlysterapi.

Nu hvor du ved, hvad tallene betyder, kan du vurdere en produktside meget hurtigere. Rækkefølgen nedenfor fungerer godt i praksis og tager et par minutter.

Fysikken bag infrarød er i sidste ende ikke indviklet. En varm overflade stråler, du opfanger strålingen, og din krop reagerer, som den reagerer på enhver varmekilde. Alt, hvad en producent kan påvirke, ligger på den praktiske side: varmefordelingen, isoleringen, hvor fint du kan regulere, og hvor pålideligt sikkerheden virker.

Vil du gennemgå den praktiske side trin for trin, hjælper købsguiden til infrarøde saunatæpper dig videre. Er du mest nysgerrig efter, hvad der sker i din krop under en session, så læs hvad et infrarødt saunatæppe gør ved din krop.